Polaroid-kunst v/ Mikkel Pedersbæk
Dyk ned i polaroid-fotografiets magiske verden. Du lærer hvordan du skaber et kunstnerisk udtryk gennem manipulation af de analoge fotografier.
Vi lærer om polaroidets historie og anvendelse og hvordan det revolutionerede hjemmefotografiet og kunstfotografiet fra 1950’erne og frem. Andy Warhol og andre kunstnere har arbejdet med polaroidet i centrum.
Vi bruger metoden emulsionsløft, hvor vi skiller polaroid-fotoet ad, så vi får adgang til gelatine-delen, hvor selve fotografiet sidder. Det overføres til kobbertrykspapir eller andre medier, hvor billedet får et helt anderledes udtryk. Det er dette løft, der bringer fotoet fra at være en hverdagsting til et kunstnerisk udtryk.
Kurset henvender sig til alle, der har lyst til at lære om polaroid-fotografiets eksperimentelle muligheder og hvad der foregår inde i et kamera. Vi har god tid til at eksperimentere og blive fortrolige med teknikkerne. Vi fordyber os også i andre muligheder for manipulation af fotografierne, fx at brodere, skære eller klippe i fotografierne og undersøger disse udtryk.
Kurset kræver ingen forkundskaber – blot at fordybe dig sammen med andre foto-interesserede. Vi afslutter kurset med at udstille fotografierne og ser på hinandens arbejde med nysgerrige øjne og lader os inspirere.
———
Mikkel Pedersbæk er fotograf og kunstner med en eksperimenterende tilgang til sit materiale, hvor håndværket er i centrum for arbejdet med, i og om fotografiet.
Han arbejder professionelt med fotografi og har over længere tid arbejdet fra det helt klassiske foto over i det mere eksperimenterende som fx forskellige analoge måder at bearbejde et negativ og positiv på.
Hans speciale er historiske fotoprocesser og digitale negativer. Det handler om at få billederne ud af det digitale og ind i den fysiske verden via de muligheder fotografiet historisk set har haft.
Tilmeldingsfrist: d. 13/9
Polaroid-kunst v/ Mikkel Pedersbæk
Onsdag d. 18/9, 25/9, 2/10 og 9/10.
12 lektioner
Pris: 200 kr. - Plus 20 kr. pr foto.
Kursus nr: 24134
Tilmeldingsfrist: d. 13/9
Husk at medbringe madpakke / snacks